Thisted FC

2. Division

Assistentræner: Opstarten for mig er todelt

Juleferien er snart slut, for i morgen d. 6. januar er alle tilbage og tjekker ind til årets første træningspas, og pausen været kærkommen for mange spillere inklusiv assistenttræner, Frederik Olsen.

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Rasmus Lykke Christensen

“For mit vedkommende har det været dejligt lige at få et break og få ladet batterierne op. Det er dejligt at få brugt en masse tid med familien, og alle de ting, som man nødvendigvis ikke har tid til, når klaveret spiller og bolden ruller,” fortæller han med et smil. Pausen har således givet mulighed for at restituere både fysisk og mentalt, så energien er på plads til den kommende sæson.

“Det bliver godt at se alle drengene igen selvfølgelig. Derudover bliver det også fedt at komme i gang igen, og vi ved alle, hvad vi skal ud og stile efter, så det handler om at være klar fra start,” siger Frederik Olsen.

“Først og fremmest skal vi ud og røre bolden og lige få en fornemmelse af kunstbanen og så sørge for, at man kommer ordentligt i gang,” forklarer han. Opstarten bliver en blid indledning, hvor spillerne kan genfinde deres rytme og tilpasse sig efter pausen, og selvom der stadig er lang tid til, at pointene igen kommer i spil, er januar en vigtig måned for holdet.

“Opstarten for mig er todelt. Vi har den første del, som er inden træningslejren til Tyrkiet i uge 8, og så anden del efter. I første del skal vi selvfølgelig sørge for at have et fokus omkring den fysiske del, så vi kan fokusere andetsteds på træningslejren”, siger Frederik Olsen.

Se også andre nyheder her

Nyhed

Nielsen: Dejligt at være tilbage

Nyhed

Assistentræner: Opstarten for mig er todelt

Nyhed

Opstartsprogram er på plads

Nyhed

Maarouf: Ydermere en motivation at møde Vendsyssel FF og Hobro IK