Thisted FC

2. Division

Emil Laustsen står overfor debut

Den unge forsvarsspiller har nydt sin første tid i Thisted FC

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Den unge Emil Lausten skiftede i sommers fra Kolding IF til Thisted FC. Forude venter den officielle debut når Thisted FC møder ASA Aarhus i Oddset Pokalturneringen.

“Emil blev jeg anbefalet af den tidligere assistenttræner i Kolding IF, Mikkel Jespersen, som nu er assistenttræner i Mainz. Han beskrev Emil som værende utrolig stærk i duellerne og i sit hovedspil – ja bare generelt en meget spændende forsvarsspiller, og når der gives så flotte anbefalinger, så bliver det ekstra interessant. Derfor tog vi en god og konstruktiv snak med Emil om mulighed for, at komme til prøvetræning hos os. Det viste sig at være et rigtig godt match, og trods interesse fra andre klubber, så besluttede vi i fællesskab at lave en aftale for resten af sæsonen til sommeren 2025. En aftale, vi er rigtigt glad for, er kommet i hus” – udtaler cheftræner Daniel Kristensen

Dagens pokalkamp mod ASA Aarhus bliver med Emil Lausten i startopstillingen og derved venter den officielle debut. En ting som vækker gode tanker i forsvarsspilleren.

Det vækker naturligvis gode tanker i mig, når jeg tænker på at skulle starte inde i dag mod ASA Aarhus. Jeg har holdt mig klar i de to første kampe indtil nu, uden at komme på banen. Vi har holdt clean sheet i to kampe nu, og den bagerste kæde har stået stærkt, så det har været helt fair, at debuten har ladet vente lidt på sig. Nu får jeg chancen fra start, og det glæder jeg mig meget til – det har jeg arbejdet hårdt for, og endelig skal jeg i aktion for alvor.” – udtaler den nye forsvarsspiller i Thisted FC, Emil Lausten

Et sommerskifte fra Kolding IF til Thisted FC. En ung spiller med store ambitioner for fremtiden og to parter som håber på det perfekte match.

“Jeg har været ovenud tilfreds med min start i Thisted FC. Miljøet omkring holdet er fantastisk, og det har været virkelig let at glide ind i hverdagen i klubben. Både spillerne og trænerteamet har været meget hjælpsomme og sørget for, at jeg har følt mig hjemme fra dag ét. Som fodboldspiller har jeg store ambitioner og ønsker at drive det så langt som muligt. Man hører altid, at Thisted FC er en klub, der vil satse på unge spillere og videreudvikle dem – og det har jeg kun fået bekræftet. Jeg har allerede tillagt mig yderligere kompetencer i forhold til roen på bolden og i det at være med til at skabe opbygning i spillet fra forsvaret. Personligt føler jeg, at det har givet mig flere muligheder og øget selvtilliden i mit spil. Den måde, vi arbejder på, er inspirerende; vi bliver tvunget til at tage initiativ i spillet, og vi får lov til at lave fejl. Jeg tror virkelig på, at dette er stedet, hvor jeg kan få lagt ekstra lag på mit spil.” – afslutter Emil Lausten

Emil Lautsen og resten af Thisted FC møder i dag, på udebane, ASA Aarhus i Oddset Pokalturneringen. Kampen fløjtes op klokken 18.30.

 

 

 

Se også andre nyheder her

Nyhed

Thisted FC skal tilbage på sporet

TFC TV

Andersen: Ved ikke hvordan jeg skal sætte ord på tingene

TFC TV

Mehl: Har optræk til en masse

Nyhed

Fokus er rettet mod Aarhus Fremad