FC Thy - Thisted Q

Kv. 1. Division

Stefan V. Madsen – Ny cheftræner i FC Thy-Thisted Q

Det unge trænertalent underskriver kontrakt som ny cheftræner i klubben

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Det er med stor stolthed at Thisted FC kan præsentere Stefan Vendelbo Madsen, som ny cheftræner i Thisted FC efter sommerferien. Det unge trænertalent sætter underskriften på en ny aftale i FC Thy – Thisted Q.

“For mig har det været det naturlige og rigtige step at forsætte i FC Thy – Thisted Q. Jeg har nydt hverdagen de sidste 4 år jeg har været i klubben og gør det til stadighed, men nu glæder jeg mig til udfordringen som cheftræner for en topklub med en flot historie indenfor kvindefodbolden. Jeg har lært rigtig meget af dygtige trænere som Torben, Allan og Peer og en kombination af den lærdom og min egen vision for fodbold, tror jeg på kan være det rigtige match for et hold som er i vores situation. Jeg er ikke typen der stikker halen mellem benene når tingene ikke går ens vej. Selvfølgelig var det en stor skuffelse for os alle, at vi ikke formåede at klare os igennem kvalifikationsspillet til næste sæsons kvindeliga, men omvendt så er det nu en gang den virkelighed vi skal kigge ind i. Nu handler det om at få genopbygget og genfundet vores fundament under holdet og så få sammensat et slagkraftigt hold og et knivskarpt trænerteam. Denne proces er allerede i fuld gang og jeg er stensikker på at det kommer til at se spændende ud i næste sæson for FC Thy – Thisted Q. 

Cheftræneren glæder sig en spændende ny hverdag og den forestående genopbygning. En nylig afsluttet eksamen i fodboldkunstens faglighed er veloverstået. En uddannelse som ovenpå den allerede færdiggjorte A-Licens, virkelig kan tages i anvendelse i genopbygningsfasen. 

“Fra tid til anden er det godt at få set sig selv og sine omgivelser i spejlet og ændre lidt på retningen. Vi står nu overfor en genopbygningsfase og jeg er topmotiveret for at komme i gang med denne proces. I FC Thy – Thisted Q skal vi have lagt lag på vores brand. Blandt andet ved at skabe et stærkt talentudviklingsmiljø som flugter med vores dygtige spillers udviklingsplaner. Fokus er som udgangspunkt altid omkring holdet og de præstationer vi leverer på banen – men vi kommer til at rette fokus endnu mere på de individuelle aspekter for den enkelte spiller og hendes udvikling. Jeg har netop bestået min UEFA Elite Youth A eksamen. Det har været et uddannelsesforløb som har bygget på mine kvalifikationer samt givet mig nogle redskaber, jeg synes der giver mig, klubben og i særdeleshed også spillerne, nogle rigtig gode forudsætninger for at sikre et stærkt udviklingsmiljø for vores unge kvindelige fodboldspillere.” – Afslutter Stefan Vendelbo Madsen

Forlængelsen går rigtigt godt i spænd med den tråd, som Thisted FC vil implementere i fremtiden. Derfor vækker forlængelsen også stor begejstring i Thisted FC.

“Stefan har i den sidste lange periode vis, at han er en meget kompetent træner. Når man arbejder med så unge trænere, så er det vigtigt at man sørger for, at udviklingen sker i de rigtige etaper. Han har været igennem vores system som assistent, hvorefter han er blev forfremmet til kvalifikationsspillet som cheftræner. Alt i alt har det været et forløb, som havde til formål at modne ham til en rolle som cheftræner på den lange bane. Stefan har i sin tid i klubben kontinuerligt bevist, at han kan varetage den rolle til perfektion, hvilket vi ikke har været i tvivl om. Hans minutiøse tilgang til elementerne i dagligdagens opgaver har været en fornøjelse at følge. Det er virkelig en stor kapacitet og en meget professionel træner vi nu har forlænget aftalen med. Nu har han gennemført to UEFA-licenser og har fået endnu flere kompetencer ind under hans paraply af redskaber. I Thisted FC er vi stolte af, at Stefan er manden i front for FC Thy – Thisted Q og den genetablering som vi står overfor i den kommende sæson.” – udtaler direktør, Søren Willette Pedersen

Se også andre nyheder her

Nyhed

STOR opbakning til Thisted FC spinning 2024

Nyhed

Manden i motorrummet

Nyhed

Dygtig schweizisk spiller skriver kontrakt med FC Thy – Thisted Q