HBJ Projektudvikling A/S har sørget for gratis entré og det kombineret med at møde Esbjerg fB, burde give en hel del tilskuere til årets førte hjemmekamp.
“Vi skal møde rækkens suveræne tophold, og det er en kamp, hvor der ikke er pres på os men på modstanderen. Vi skal ud og vise os frem og bygge videre på den gode organisation, som vi havde mod Aarhus Fremad, og så skal vi se, om vi kan drille Esbjerg fB i deres felt.
Der er nemlig steder, hvor vi kan ramme Esbjerg fB, og samtidig skal vi være opmærksomme på deres offensive del, fordi der er de gode og har også lavet flest mål i rækken”, siger cheftræneren, der vil se et Thisted-hold, som giver den gas fra start.
“Spillerne skal slippe gashåndtaget, give los og spille det, de kan, og det håber jeg kan blive en fordel for os. Vi skal se et hold, der vil arbejde hårdt for hinanden og det skal vi hver gang, og mod Esbjerg fB håber jeg, at vi kan lege med på den offensive del, for vi er et hold, der altid skaber chancer og så skal vi putte den ind. Vores organisation er dog det vigtigste”, siger Daniel Kristensen og glæder sig til mødet med vestjyderne.
“Det er altid fedt at spille mod de bedste hold, som har en stor historie med sig. Desuden er det godt for vores spillere at måle sig mod de bedste, og der er kommer nok også flere tilskuere på lægterne end normalt, fordi Esbjerg også har fans med.
Til slut vil jeg sige stor tak til HBJ Projektudvikling A/S. Det er fantastisk at en sponsor støtter op og sørger for gratis entre, og jeg håber også, at der lige kommer lidt flere tilskuere end i efteråret. Vi har et ungt og uerfaren hold, og hvis der er noget, vi har brug nu, er det opbakning”, siger Daniel Kristensen.