Efteråret lakker mod enden, og i den andensidste kamp rejser Thisted FC en tur til Falster for at møde Nykøbing FC. Emil Seedorf opsummerer kort holdets situation før opgøret.
“Vi har selvfølgelig ikke leveret de resultater i de seneste kampe, som vi selv havde forventet. Præstationerne i mange af kampene har været rigtig tilfredsstillende, men vi har bagefter stået uden point. Generelt har vores problem været, at vi ikke får scoret på vores muligheder.
Nu møder vi igen Nykøbing FC, og sidst leverer vi en rigtig god kamp mod NFC på hjemmebane, hvor de desværre henter en 2-0 føring og får 2-2. En nedrykker er altid en svær opgave, men vi viste i hjemmekampen, at vi kan matche dem, og det skal vi selvfølgelig forsøge igen”, siger Thisted-spilleren og vurderer kort, om efteråret har levet op til forventningerne.
“Både og. Efter en svær start, havde vi en rigtig god stime, hvor vi ikke tabte fem kampe i streg. Desværre er vi igen havnet i en periode, hvor det er stolpe ud for os. Det skal selvfølgelig med i betragtning, at vi har spillet et nyt hold ind, og at starten var hård mod de forventede kandidater til oprykning. Vi har vist, at vi kan stå sammen og levere, så vi skal op på hesten igen og vise, hvad vi er lavet af. Det har vi gjort før”, siger Emil Seedorf.