“Med sidste års suveræne tophold fra Esbjerg ude af ligningen, så forudser jeg en tættere 2. division i år. De hold der er rykket ned fra 1. division og de hold som er rykket op fra 3. division, er alle hold med rigtig stor kvalitet. Derfor forventer jeg at der kommer til at blive stor ligevægtighed i årets 2. division, og hvis vi tager udgangspunkt i vores eget hold, så har vi formået at holde sammen på holdet i det store hele, med blot få afgange fra sidste års trup. Truppen er stadig ung, men også meget sulten efter at fortsætte den gode stime, som vi havde i slutningen af sidste sæson, og jeg synes opstarten har været rigtig god til nu, hvilket giver mig en god tryghed i, at vi er et godt sted akkurat nu.” – indleder Daniel Kristensen
“Vi oplevede henimod slutningen af sæsonen en fantastisk opbakning på både ude- og hjemmebane. Specielt på Sparekassen Thy Arena mærkede vi en til strøm af tilskuere. Resultaterne mod slutningen af sæsonen var rigtig gode og vi præsterede godt og når vi levere på banen, så kommer tilskuerne også lidt af sig selv. Det var specielt herligt at opleve så mange børn og unge til hjemmekampene. De skabte en fantastisk stemning og det smittede af på banen, hvilket var noget som spillerne virkelig snakkede om i omklædningsrummet. Jeg håber meget på at vi kommer til at opleve en masse tilskuere til vores første hjemmekamp mod Middelfart Boldklub.” – afslutter Daniel Kristensen