FC Thy - Thisted Q

Kvindeliga Kval

Stor succes for morgennetværket hos Thisted FC

Årets første morgennetværk er afholdt med fokus på værdien af netværk

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Målet var at samle erhvervsdrivende og markante virksomhedsprofiler til et inspirerende morgennetværk – med dagens tema: værdien af netværk.

“Mere end 30 personer var samlet til det første morgennetværk, hvilket er særdeles tilfredsstillende. Når man introducerer et nyt tiltag, er der altid en vis usikkerhed omkring tilslutningen, men dette har vist sig at være en stor succes. Deltagerne mødte op med et åbent sind, lyttede engageret og arbejdede både individuelt og i grupper.

Målet med netværket er først og fremmest at skabe værdi for områdets virksomheder – både i form af viden og relationer, men også ved at synliggøre den værdi, vi som klub kan tilbyde erhvervslivet i Thy. Netværket samlede repræsentanter spændte bredt fra både eksisterende sponsorer og erhvervsklubmedlemmer samt virksomheder, der ikke i dag er en del af vores samarbejdspartnere.

Deltagerkredsen var bred, og mange, der ikke kendte hinanden i forvejen, fik skabt nye, positive relationer. Der opstod endda flere stærke leads og samarbejdsmuligheder gennem de gode dialoger,” udtaler direktør Søren Willette Pedersen.

Bredt netværk og åbne dialoger skaber værdi i Thisted FC og for deltagere i netværket.

“Det var en virkelig god og givende morgen for mig personligt. Jeg har deltaget i mange forskellige netværk gennem årene, men det, der gjorde netværket i Thisted FC særligt, var den brede sammensætning af virksomheder og personer – langt mere varieret, end jeg normalt oplever.

Åbenheden, programmet for netværket og de gode dialoger førte til spændende samtaler og gav mig stor værdi. Jeg mødte nye mennesker, som jeg naturligvis kendte af navn, men ikke tidligere havde en umiddelbar relation til. Derfor føler jeg, at mødet har givet mig utroligt meget – både i form af nye relationer og brugbar viden,” udtaler Jan Høilund fra Kon2ret.

Stærkt netværks initiativ hos Thisted FC skaber fællesskab og værdi på tværs af virksomheder i Thy.

“Netværket fik en rigtig god start, og jeg nød virkelig at deltage i morgenmødet hos Thisted FC. Jeanette, som faciliterede netværket, formåede at sætte godt skub i os deltagere og udfordre os på en positiv måde i forhold til, hvordan vi anvender og arbejder i netværksgrupper.

Der var en god stemning og et veltilrettelagt program. Særligt den del, hvor vi først arbejdede individuelt og derefter i grupper, var et stærkt greb, der gav mig et rigtig godt udbytte.

Der er ingen tvivl om, at Thisted FC har taget et vigtigt skridt med dette nye og værdiskabende initiativ for virksomheder og erhvervsprofiler. Det bringer fællesskabet i spil og skaber både brugbar viden og stærke relationer, som kan bidrage til at styrke erhvervslivet på tværs i Thy,” udtaler Klaus Sørensen fra Redoffice Konpap.

Morgennetværket i Thisted FC blev faciliteret i samarbejde med Jeanette Kilde fra Kildeconnect.

 

Se også andre nyheder her

Nyhed

FC Thy-Thisted Q og Janni Nystrup forlænger samarbejdet

Nyhed

FC Thy – Thisted Q henter Camilla Nielsen HJEM

Nyhed

Stor succes for morgennetværket hos Thisted FC

Nyhed

Vi starter rigtig flot og lægger et flot tryk fra start…