FC Thy – Thisted Q er glade for at kunne byde varmt velkommen til Laura Holt, der tiltrådte i august som ny central forsvarsspiller i truppen.
Efter tre stærke år på collegefodboldens højeste niveau i USA hos Wingate Bulldogs er Laura nu vendt hjem til Danmark, hvor hun fortsætter sin udvikling i den blå/hvide trøje. Klubben har haft øje på hende siden tiden i Vildbjerg SF, og glæder sig nu over at få en spiller ind, der kombinerer international erfaring med et stort potentiale.
Cheftræner Stefan Vendelbo Madsen: Laura Holt bliver en vigtig brik i både defensiven og truppen
“Laura er en moderne forsvarsspiller der er utrolig klog i sit spil og rigtig dygtig til at bryde linjer og sætte spillet med hendes gode ro på bolden og et godt blik for spillet. Hun har en stærk personlighed og en vindervilje, der vil passe rigtig godt ind i vores trup.
Jeg er overbevist om, at Laura med sin væremåde hurtigt vil sætte sit præg hos os både på og udenfor banen – ved at bidrage til en solid defensiv og ved at løfte niveauet i hverdagen gennem sin professionalisme og træningsmentalitet.” Udtaler cheftræner Stefan Vendelbo Madsen.
Glæder mig til at blive en del af fællesskabet og bidrage til klubbens projekt
“Efter tre rigtig gode år i USA, hvor jeg har spillet collegefodbold, er jeg utrolig glad for nu at kunne vende hjem til Danmark igen – og det er med stor glæde, at jeg kan trække FC Thy – Thisted Q-trøjen over hovedet. Tiden i USA har givet mig en masse værdifuld erfaring, både på og uden for banen, og jeg føler, jeg vender hjem som en mere moden og komplet spiller – klar til at tage næste skridt i min udvikling her i Thisted.
Det, der især tiltrak mig ved FC Thy – Thisted Q, udover det stærke sociale fællesskab, var klubbens tydelige ambitioner og det professionelle udviklingsmiljø, som spillerne, trænerne og staben sammen har skabt. Man mærker hurtigt, at der bliver arbejdet seriøst og målrettet på alle niveauer, og det er et miljø, jeg virkelig ser frem til at blive en del af.
Jeg synes, det er et spændende projekt, der er i gang her i klubben, og jeg glæder mig til at kunne bidrage og sætte mit præg på denne del af FC Thy – Thisted Q’s historie. Alle i og omkring klubben har taget super godt imod mig, og det har gjort det nemt hurtigt at føle sig som en del af fællesskabet.
Det er et utroligt dygtigt og ambitiøst hold, hvor kvaliteten i træning og er høj, og jeg ser virkelig frem til mange fede oplevelser i de blå/hvide farver – både på banen og sammen med hele holdet udenfor. Siger Laura Holt
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.