Sejr i sæsonpremieren mod AaB: Debutanter og comeback
FC Thy – Thisted Q fik den bedst mulige start på sæsonen, da holdet lørdag sikrede sig en sejr over lokalrivalerne fra AaB. Kampen blev intens og tæt, og selvom spillet ikke altid var kønt på en vanskelig bane, lykkedes det at hente de tre point, som var målsætningen.
”Vi er utroligt glade for at være kommet i gang med en sejr. Det betyder uendeligt meget for os som hold – særligt mod lokalrivalerne fra AaB. Det blev en intens kamp og spilmæssigt ikke altid det kønneste, da vi desværre skulle afvikle kampen på en bane, der på ingen måde var topfodbold værdig. Men vi fik, hvad vi kom efter – nemlig tre point – og pigerne skal have ros for at levere en rigtig god fight og en taktisk stærk indsats,” udtaler cheftræner Stefan Vendelbo Madsen.
Samtidig bød kampen på både debutanter og et længe ventet comeback i Thisted-trøjen. Både Mie Kristensen, Maja Søndergaard og Sara Fruelund fik deres officielle debut, mens Lotte Bak gjorde comeback efter fire års fravær.
”Alle pigerne spillede en vigtig rolle i at sikre sejren, og det var ekstra fedt at se nye ansigter tage deres første skridt i klubben, samtidig med at vi kunne byde Lotte velkommen tilbage,” tilføjer cheftræneren.
Med sejren kan Thisted-mandskabet se frem til de kommende kampe med fornyet selvtillid og et stærkt fundament at bygge videre på.
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.