Vi er glade for at Vibeke har valgt at forlænge med klubben
Vibeke tager endnu en tørn i den blå og hvide trøje, når hun nu går ind til sin tredje sæson i klubben. Cheftræner Stefan Vendelbo Madsen glæder sig over forlængelsen og ser frem til at fortsætte samarbejdet med en spiller, der har vist stor udvikling siden sin ankomst i 2023.
“Selvom Vibeke uheldigvis blev ramt af en skade i hånden i begyndelsen af den seneste sæson, er hun nu klar til igen at bidrage på banen – og hendes tilbagevenden bliver en vigtig styrkelse af truppen i den kommende sæson.
I den seneste periode har Vibeke løst opgaverne flot som back, men vi ser nu ind i en rolle, hvor hun skal længere frem på banen og i højere grad sætte sine offensive kvaliteter i spil. Hendes fart, timing og tekniske færdigheder giver os nogle spændende muligheder i vores offensive spil.
Vibeke har nogle åbenlyse spidskompetencer og et stort talent. Det glæder mig vi er nået til enighed om en forlængelse og jeg glæder mig til at se, hende tage de næste skridt i sin udvikling i den kommende sæson.” Udtaler cheftræner Stefan Vendelbo Madsen
Thisted føles som det rette sted for mig:
”Jeg er utrolig glad for at have forlænget min kontrakt med Thisted, og jeg ser frem til at fortsætte rejsen sammen med klubben. Det betyder meget for mig at kunne bygge videre på det fundament, vi allerede har skabt, og jeg går ind til den kommende sæson med masser af motivation, hårdt arbejde og ambitioner.
Jeg synes, vi har gang i noget rigtig spændende her i Thisted, og jeg kan mærke, at både holdet og klubben bevæger sig i en positiv retning. Det sportslige set up og den daglige træningskultur matcher mine egne mål, og det giver mig de bedste forudsætninger for at udvikle mig som spiller.
Jeg glæder mig til at tage endnu mere ansvar, byde ind med mine kvaliteter og samtidig vokse sammen med holdet. Mit fokus er at give alt – både på banen og udenfor – for at bidrage til fællesskabet og klubbens ambitioner.
Thisted føles som det helt rigtige sted for mig, ikke kun sportsligt, men også menneskeligt.
Her er et stærkt sammenhold, en god kultur og et miljø, hvor jeg føler mig hjemme, og jeg er stolt over at fortsætte i den blå og hvide trøje.” udtaler Vibeke Lindekrantz
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.