FC Thy - Thisted Q

Kvindeliga Kval

Emilie Fink solgt til Brøndby IF

U23-landsholdsspilleren fra FC Thy – Thisted Q til kvindeligaen

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Thisted FC har solgt den talentfulde U23-landsholdsspiller til Brøndby IF. 

Salget af Emilie Fink er endnu et stærkt bevis på den høje kvalitet i klubbens talentudvikling – med afsæt i FC Thy Pigers akademi og senest i FC Thy – Thisted Q. Det er en stor anerkendelse af det daglige arbejde, der lægges i at udvikle unge spillere, og det skaber både glæde og stolthed i hele klubben.

“Vi er utrolig stolte af, at vi igen kan udvikle et talent til den højeste hylde i Danmark. Emilie har været en fantastisk ambassadør for klubben og har gennem alle år været meget kampafgørende. Samtidig har hun som person bidraget stærkt til fællesskabet med sit gode humør og smittende glæde uden for banen. Tidspunktet for skiftet er det helt rigtige – hun skal fortsat udvikles i jagten på drømmen om A-landsholdet. Timingen var perfekt, og med et halvt år tilbage af hendes kontrakt har vi haft gode og konstruktive dialoger. Vi var aldrig i tvivl om at tiden var moden for Emilie og derfor er vi også glade for at det nu er lykkedes. Vi ønsker hende alt det bedste i fremtiden og glæder os til at følge hendes fortsatte udvikling,” udtaler sportschef Per Nørgaard.

Skiftet til Brøndby er en fantastisk mulighed og et forventet springbræt til videreudvikling af Emilies karriere.

“Jeg er utrolig glad og stolt over mit skifte til Brøndby. Det er noget jeg har arbejdet hårdt hen i mod gennem mine fem år i FC Thy – Thisted Q. Jeg er et sted hvor jeg skal tage næste skridt i min udvikling og være en del af toppen i dansk kvinde fodbold og derfor er Brøndby det helt rigtige skridt i min karriere. Samtidig vil jeg gerne sige en stor tak til de mennesker som har troet på mig og givet mig fantastiske betingelser for at udvikle mig som spiller.

“Thisted har givet mig muligheden for at være omkring spilletid på ungdomslandsholdene og nu skiftet til en stor klub. Jeg vil også gerne nævne pigerne på holdet, som i den grad også har været en del af min udvikling. Det er dem der står til træning hver gang og presser mig til at udvikle mig yderligere. Nu glæder jeg mig til at skulle prøve kræfter med Brøndby og er spændt på hvad fremtiden bringer.” afslutter Emilie Fink.

 

Se også andre nyheder her

Nyhed

Emilie Fink solgt til Brøndby IF

Nyhed

Hjemmekampe på Sparekassen Thy Arena

Nyhed

Thisted Forsikring forlænger hovedsponsoratet

Nyhed

Ledelsesændring i Thisted FC ved udgangen af juli 2025