Emilie startede sin fodboldtid i Spøttrup og kom siden til Skive/FC Salling inden turen gik mod FC Thy Piger´s talentmiljø i 2020.
Efter 2 gode udviklende fodboldår på U18 DM holdet hvoraf det sidste år var som Skyum elev blev hun seniorspiller i sommeren 2022.
I sit første halvår som seniorspiller har hun virkelig taget fart – som en af 3 unge fik hun plads i kvindeligatruppen og med mange stærke præstationer på talentholdet i 2 division kom der naturligt flere og flere spilleminutter på ligaholdet.
Denne flotte udvikling blev også set af DBU så et virkelig stærkt efterår kulminerede med udtagelse og debut på U19 landsholdet og selvfølgelig med en debut scoring i kampen.
Så vi er ikke det mindste i tvivl om at Emilie kommer til at fortsætte sin flotte udvikling og at hun vil etablere sig mere og mere fast på ligaholdet, da hun med både sin store fart og målfarlighed er en af de spillere der kan gøre ondt på alle.
Vi er taknemmelige for Emilie´s og hendes familie´s tillid til os og vi vil gøre alt for at fremtiden bliver lys sammen, siger sportschef Per Nørgaard
Jeg er utrolig glad og stolt over, at jeg er blevet tilbudt en kontrakt i FC Thy – Thisted Q.
Hele setuppet i klubben, hvor jeg er gået fra at være U18 spiller til at blive senior er virkeligt godt.
Et godt træningsmiljø med dygtige trænere samt en mulighed for at kombinere mit studie på gymnasiet, som er super vigtigt for mig.
FC Thy – Thisted Q har stor betydning for mig i min hverdag. Det er der jeg lægger det meste af min energi og mit fokus, så derfor er jeg ekstra glad for, at klubben tror på mig og giver mig mange sportslige oplevelser og udfordringer på et højt niveau.
Jeg har været i en god og positiv udvikling, hvilket også har givet mig chancen for at komme med U19 landsholdet, det kan jeg takke FC Thy Piger og FC Thy – Thisted Q for.
Jeg nyder at komme til træning, både fordi træningen er helt fantastisk og udfordrer mig hver gang, men også det sammenhold, som er på holdet.
Pigerne har hjulpet mig til at finde min plads i truppen og gjort så overgangen fra U18 til Senior har været en god oplevelse for mig.
Jeg ser frem til flere timer på træningsbanen og til at jeg udvikle mig endnu mere og jeg glæder mig til de mange oplevelser og de mange udfordringer der vil komme i klubben og på fodboldbanen. Jeg er spændt på, hvor det vil bringe mig hen og hvilken retning det vil udvikle mig.
Jeg glæder mig til de næste 3 år i Thisted Q og jeg tror på, at det er det rigtige jeg har valgt, siger Emilie Fink