Matilde satte fodbolden på standby af lykkelige årsager tilbage i efteråret 2022, da hun var blevet gravid – Hun er sidenhen blevet mor til skønneste lille Esther.
Matilde har været med på hele rejsen siden holdet i 2018 rykkede fra 1. division og op i Kvindeligaen, hvor de sidenhen i mange år fik sig etableret blandt andet med hende som en utrættelig kæmpende frontfigur både på og udenfor banen. Matilde er tidligere mangeårige anfører og er en af de spillere med absolut flest spillede kampe i blå/hvide stribet trøje.
”Tilgangen af en spiller og en leder som Mat til vores trup vil blive en kæmpemæssig gevinst for os både på kort, men også længere sigt. Jeg synes vi indtil videre som hold løftet opgaven og ansvaret stærkt og pilen peger konstant i en positiv retning, men tilgangen af Mat tror jeg kan give hele truppen endnu flere ekstra procenter. Vi får selvfølgelig en spiller ind som er uden kampe i en længere periode, men det er jeg slet ikke så nervøs for når der er tale om lige præcis Matilde – Jeg ser fine tegn i hendes første træninger, hun ved godt at bolden stadig er rund og så er hendes kommunikative og leder egenskaber stadig yderst intakt.
Vi har sammen et fælles ansvar for at få hende indsluset i holdets spillestil og i det rigtige tempo rent fysisk – Så ved jeg at der venter en boldspillene lederskikkelse som kan give vores dygtige unge trup en helt masse erfaring og rutine til kamp og i dagligdagen som kan øge vores chancer for at være med helt i toppen af rækken yderligere.” Udtaler cheftræner Stefan Vendelbo Madsen
”Det er med meget stor tilfredshed vi har lavet en indtil videre kort aftale med Matilde om at blive en del af truppen igen efter næsten to års fravær grundet graviditet. Matilde startede op igen i mandags og så heldigvis fysisk god ud så vi håber at hun snart er klar til at bidrage på banen igen med sin store erfaring til vores unge og smalle trup og samtidig er det planen at hun indgår som sparring til staben for at bidrage maksimalt til at vi sikrer os top-4 og dermed adgang til forårets kvalifikationsspil.
Hun er helt naturligt klar til at påtage sig noget lederskab sammen med de øvrige erfarne spillere og det tror vi på øger trænings- og konkurrence miljøet til gavn for alle. Den her aftale er både klubben og jeg personligt MEGET glade for da den har haft stor vigtighed for os over længere tid, men nu var timingen der for alle” Udtaler sportschef Per Nørgaard
”Jeg er stolt af at være tilbage og være en del af holdet! Jeg er glad for, at vi er kunnet lykkes med at lave en aftale, hvor min familie og jeg kan se os i. Der har løbende været mange snakke med klubben, men nu føler jeg, at jeg er et godt sted, hvor jeg er klar til at kunne give fodboldspilleren i mig lidt ekstra tid.
Jeg håber at kunne tilføre truppen noget rutine, som nogle af de yngre spillere kan læne sig op ad. Det er en anden Matilde, der er retur end hende der forlod, vigtigst af alt er jeg nu mor. Men lysten til at jagte point for Thy er den samme! Det var med spænding og let nervøsitet, at jeg mødte ind i klubben igen i mandags, men nu glæder jeg mig til at snøre støvlerne igen og komme retur på banen!” Udtaler Matilde Kjeldgaard
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.