Klubben har sikret sig en spiller, der på alle måder passer ind i holdets profil. Molli Plasmann beskrives som en klassisk 9’er med et naturligt målinstinkt i feltet. Hendes evne til at holde fast i bolden, skabe ro i spillet og bidrage utrætteligt både offensivt og defensivt gør hende til noget helt særligt.
Cheftræner Stefan Madsen:
”Molli er en ægte ønskespiller for os – hun kombinerer teknisk styrke med en enorm arbejdsomhed og vilje. Hun arbejder for holdet hele vejen igennem,” lyder det fra klubbens ledelse.
Hun har kæmpet en hård kamp med skader, men står nu et sted, hvor hun er klar til at tage næste skridt og har brug for kampminutter for at nå til det store potentiale hun besidder. Jeg tror på, at vi som klub og trænerteam kan være det helt rette match til at hjælpe hende tilbage i topform – og samtidig ved jeg, at vi får en spiller, som fra første dag bidrager med erfaring, power og en kæmpe vindermentalitet.
Jeg ser kort fortalt denne transfer som en ægte win-win situation for alle parter – og jeg glæder mig utrolig meget til at se Molli spille i de smukke blå og hvide striber.” Udtaler cheftræner Stefan Vendelbo Madsen
Plasmann: Vi har et dygtigt og ambitiøst hold med stort potentiale
“Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af FC Thy Thisted Q. Jeg har spillet mod klubben mange gange i løbet af min fodboldkarriere og det har altid været et af mine yndlings modstandere. Der er altid knald på når man spiller mod Thy og det elsker jeg!
Jeg synes vi har et dygtigt og ambitiøst hold med stort potentiale. Det er et spændende projekt og jeg ser frem til at kunne bidrage positivt til holdet både på og udenfor banen.
Jeg håber at jeg med mine erfaringer kan tage ansvar i kampene og være med til at løfte niveauet yderligere og samtidig støtte op om det fantastiske fællesskab, der er her i klubben. Jeg er allerede faldet godt til og glæder mig til at trække den blå og hvide trøje over hovedet og give alt hvad jeg har, for klubben og mine holdkammerater i den kommende sæson.” Siger Molli Plasmann
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.