FC Thy - Thisted Q

A-LIGA KVALIFIKATIONSSPIL

Emilie Billing og Christine Thøgersen vender hjem og styrker FC Thy – Thisted Q

FC Thy – Thisted Q kan med stor glæde byde velkommen tilbage til to velkendte ansigter, når både Christine Thøgersen og Emilie Billing igen bærer Thisted Q’s logoet i foråret.

Foto: Sanne Mortensen

Skrevet af:

Sanne Mortensen

Emilie Billing og Christine Thøgersen vender hjem og styrker FC Thy – Thisted Q

FC Thy – Thisted Q kan med stor glæde byde velkommen tilbage til to velkendte ansigter, når både Christine Thøgersen og Emilie Billing igen bærer Thisted Q’s logoet i foråret.

Christine Thøgersen styrker keeperteamet

Keeperen Christine Thøgersen vender hjem til FC Thy – Thisted Q efter flere år i først Aarhus og seneste Aalborg. I 2021 flyttede hun til storbyen for at læse til lærer og hun har sideløbende spillet for ASA i en årrække. Det seneste stykke tid har hun mest været på banen som keepertræner, men har godt kunne mærke at det trak i hende at selv komme retur på banen. Så fordi hun er nu færdiguddannet lærer og har været så dygtig og heldig at lande et skønt job på Friskolen i Hanstholm.

Vi har fået det hele til at gå op i en højere enhed og derfor kommer Christine nu tilbage til FC Thy – Thisted Q og bliver en del af klubbens stærke og ambitiøse målmandsteam, hvor hendes rutine, ro og gode evner som shotstopper giver os en dejlig ro omkring målmandsposten.

”Jeg er utrolig glad for igen at kunne trække i FC Thy-Thisted Q-trøjen, en klub, der føles som hjemme. Det er en klub, hvor jeg har mange gode minder gennem årene, både som ungdomsspiller og seniorspiller, på og udenfor banen. FC Thy-Thisted Q er kendetegnet ved et helt særligt fællesskab, som jeg allerede kan mærke igen efter få træninger. Jeg glæder mig til at være en del af holdet, skabe nye minder, lære og håber, at jeg kan bidrage positivt med de erfaringer, jeg har taget med mig gennem årene.” udtaler Christine Thøgersen

Emilie Billing vender hjem efter kort, men lærerigt udlandseventyr

Også forsvarsspilleren Emilie Billing vender hjem til FC Thy – Thisted Q efter en lærerig periode i udlandet. Emilie har haft muligheden for først at prøve sig af i Tyskland og senest i Norge, hvor hun har opnået nogle anderledes erfaringer og mødt nye trænings- og spil filosofier.

Nu vender hun hjem til Danmark og til FC Thy – Thisted Q, hvor hun skal være med til at styrke truppen frem mod forårets vigtige kampe. Emilie er kendt for sin duelstyrke, taktiske forståelse og kompromisløse tilgang i defensiven – kvaliteter, der bliver vigtige i den kommende fase af sæsonen.

Emilie Billing udtaler selv: ”Jeg er vendt hjem til Thisted efter et lærerigt halvt år med fodbold i udlandet. Det føles virkelig som at komme hjem, og pigerne har taget utrolig godt imod mig fra start. Jeg er glad for at være tilbage og jeg er klar til at kæmpe om top-4 og give den maks gas”

Slutteligt udtaler cheftræner Stefan Vendelbo: “Det er altid noget særligt at få spillere ’hjem’, fordi de kender klubben og dens værdier – men særligt fordi jeg ser det som et helt særligt kvalitetsstempel af vores miljø og klub at flere spiller glædeligt vender retur – det er vi enorm stolte af. Christine og Emilie kommer med erfaring, kvalitet og en stærk tilknytning til FC Thy – Thisted Q, og det løfter niveauet og konkurrencen i truppen,”

Med de to hjemvendte spillere står FC Thy – Thisted Q endnu stærkere – både sportsligt og kulturelt – i jagten på gode resultater i den kommende sæson.

 

Se også andre nyheder her

Nyhed

Velkommen til Emilie Billing

Nyhed

FC Thy – Thisted Q henter Johanne Toft Nielsen