Følg os på de sociale medier:
Menu
Olivia Bergmann, 19 år og forsvarsspiller indgår i FC Thy – Thisted Q´s Ligatrup fra begyndelsen af 2021.
På banen kan Olivia fremover findes i kamptrøje nr. 5
Olivia Bergmann: Mit skifte til Thisted Q var bestemt ikke en svær beslutning, specielt fordi at klubben viste stor indsigt i mine færdigheder, og havde en klar strategi for, hvordan de kan anvendes på holdet/i klubben.
Truppen er fuld af dedikerede og talentfulde spillere, så jeg er ikke i tvivl om, at det et godt træningsmiljø, hvor mulighederne for både fodboldmæssig og personlig udvikling er stor.
Samtidig ser jeg virkelig frem til at være en del af klubben og holdets fremtidige udvikling, og jeg glæder mig til at kunne bidrage til holdet både på og uden for banen
Cheftræner Allan Drost: Olivia er en spiller vi har fulgt igennem et stykke tid og med sine solide kompetencer som spillende midterforsvarer vil hun ganske naturligt bidrage til øget konkurrence om pladserne i vores bagkæde hvor vi i perioder har været udfordret siden Sille Strucks skifte til spansk fodbold. Hun er rolig på bolden og har et fint overblik ligesom hun er placeringssikker rent defensivt så jeg ser hende som en solid forstærkning til truppen.
Samtidig er forventningen at hun kan hjælpe til yderligere at højne vores træningsmiljø qua den erfaring hun igennem de senere
år har tilegnet sig som en etableret del af truppen i Fortuna Hjørring.
Endelig er der tale om en ung spiller på 19 år som helt i tråd med vores strategi opfylder vores ambition om at være blandt de klubber
i Danmark der kan hjælpe ambitiøse unge spillere videre i deres karriere og op på næste hylde såfremt de måtte være stødt på grund i det miljø de befinder sig i for nuværende. Set i det lys, passer Olivia perfekt ind og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi sammen kan accelerere hendes udvikling i løbet af den kommende periode.