Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
Næste weekend er det slut med så at sige pointløse kampe. Turneringen fløjtes i gang og Kolding IF er den første modstander i efterårssæsonen. Og hvad er bedre end en god generalprøve, selvom ordsproget siger noget andet, så gav det formentlig et boost til det mentale, at Vejgaard ikke fik noget med hjem fra Sparekassen Thy Arena.
Vi fik en reaktion fra Jeppe Svenningsen efter 3-1 sejren.
“Jeg synes, vi starter kampen rigtig godt og kommer med et godt udtryk. Vi havde masser af sprintmeter i benene og gjorde det svært for Vejgaard at kontrollere bolden i 1. halvleg.
Samtidig spillede vi hurtigt og fremadrettet, hvor vi hurtigt kom til afslutningsspillet, hvor vi dog manglede lidt kvalitet. 1. halvleg var også en god læring for os, da vi ikke videreførte den store power og intensitet, vi bragte i starten af kampen.
Det er altafgørende, at vi spiller på den store klinge, da vi er enormt stærke, når vi bringer vores store fysik i kampene. Kampen viste os også i 2. halvleg, at vi er farlige i flere facetter i spillet. Vi skabte chancer i både etableret opbygningsspil og omstillinger, hvilket vil gøre os farlige igennem sæsonen. En god pokalkamp på tirsdag, og så er vi klar til at spille om point i Kolding næste weekend”, sagde Jeppe Svenningsen.
Thisted FC starter således turneringen næste weekend, men skal allerede i kamp på tirsdag d. 3. august i Sydbank Pokalen ude mod Søften GF. Der er kampstart kl. 18.30.