Følg os på de sociale medier:
Menu
Hos Thisted FC har vi ambitioner om mere, hvorfor den sportslig ledelse allerede nu ser frem mod den kommende sæson. Thisted FC har allerede offentliggjort spilleren Jeppe Svenningsen som forstærkning og tirsdag den 22. juni er klubben klar til at præsentere endnu en ny spiller – en spiller med stor kapacitet. Vi opruster til den kommende sæson og med den nuværende trup kan sæsonen kun bliver meget spændende og interessant.
Kvalitet til mere end 2. division
Den spiller Thisted FC præsenterer på tirsdag er en spiller, der har niveau til mere end 2. division. Han har spillet Superliga såvel som 1. division, hvorfor det er et regulært scoop at hente en sådan kapacitet til Thisted FC. Det beviser endnu engang, at vi står sammen i Thy og at vore gode sponsorer har gjort det muligt for Thisted FC at tilknytte ham på en længere aftale til glæde for hele området, fansene og klubben.
– Vi har gennem en længere tid gået med en lille drøm forud for den kommende sæson. Denne drøm er nu blevet en realitet, hvorfor vi glæder os til at dele den med omverdenen på tirsdag, udtaler bestyrelsesformand, Peter Boel.
Drømmen bliver en realitet tirsdag d. 22. juni når Thisted FC åbner op for tribunerne i forbindelse med, at den nye spiller præsenteres. Offentliggørelsen af den nye spiller for Thisted FC sker kl. 17.00, hvorfor tribunen på Sparekassen Thy Arena er åben mellem 16.30 og 17.30.
Thisted FC håber, at der er mange, der har lyst til at komme en tur på Sparekassen Thy Arena på tirsdag og byde vores nye spiller velkommen med manér.
Mulighed for autograf, pølser og drikkelse
På dagen vil der være mulighed for at købe en pølse samt diverse lækkerier fra Thisted Bryghus, således vi alle sammen kan komme i rigtig fodboldstemning inden vores nye spiller offentliggøres.
Kom frisk! Vi ses på Sparekassen Thy Arena