Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Det giver glæde og smil på læberne i træningen, og det var en vigtig sejr, når vi blev straffet i de første to kampe med mange personlige fejl. I kampen mod Skive IK var vi dygtige taktisk, og det vigtigste var, at vi havde den rigtige indstilling, som har manglet i de første to kampe. Vi stod sammen og kæmpede for hinanden. Det giver meget mere selvtillid, og vi håber på mange tilskuere mod FC Roskilde”, siger cheftræner, Krzysztof Popczynski, og understreger, at Rom ikke blev bygget på en dag.
“Tingene tager tid, og jeg er sikker på, at vi skal udvikle spillestilen, spille offensiv og fortsætte med højt pres, for det bliver godt.
Nu skal vi møde FC Roskilde, og de de er gode på bolden og har gode profiler på holdet, men det er også et fysisk hold. Jeg så dem mod Kolding IF, og vi kan se frem til en spændende kamp på Sparekassen Thy Arena. Jeg håber på, at vi igen kan bestemme, hvordan kampen skal udvikle sig. Hvis vi får en god start med en god indstilling som mod Skive IK, så kan vi styre kampen mere, og vi skal huske, at vi spiller på hjemmebane, og det skal være et fort for os.
Giver vi FC Roskilde for meget initiativ, så får vi en svær kamp”, siger Krzysztof Popczynski