Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Vi skal møde et Middelfart-hold, som har fået ny træner. Han er faglig meget komplement, og jeg har haft mange gode stunder med Anders Jensen som kollega. Middelfart er velorganiseret, har god form og tydelighed og er dygtige på standarder og omstillinger.
At de er dygtige defensiv, beviste de i de første to kampe, og kunne ligeså godt have fået point mod Aarhus Fremad, men de tabte 1-0, og senest har de slået B.93.
Middelfart har traditionel altid ligget i toppen og ligger lige nu i den forkerte ende. Det er et voldsom vanskelig hold, og placeringer giver jeg ikke meget for i den her række. På dagen kan alle slå alle, og kampene bliver afgjort af små ting. Vi går 100 % efter at vinde, men den er voldsom svær, og de svære opgør kommer uge efter uge. Vi skal udnytte momentum fra AB- kampen, og vi møder et hold der spiller for livet, og derfor kommer de med vildskab.
Middelfart har dygtige spillere, og det bliver en lige kamp, som vi forhåbentlig vinder til sidste. De er et anderledes hold end AB, og der er andre ting, vi skal være påpasselig overfor. De har været gode defensiv organiseret og gode til at lukke modstandere ned, er piv farlige på omstillinger, og det er et voksent hold.
Der er en række, som har spillet mange divisionskampe, og jeg ved hvad Anders Jensen står for. Det bliver en tæt og dramatisk fodboldkamp. Vi kan håbe den bliver ligeså livlig og åben som mod AB, men det tror jeg ikke”, siger Bo Zinck.
Inden kampen er Thisted FC stort set sikker på at ende i top seks, og det kan blive sikret allerede sidst på ugen.
“Vi er ikke matematisk sikre, men tog et gigant skridt mod AB. Vi ved mere fredag aften, der kan vi se, om det er lykkedes. Det vil dog undre mig, hvis vi ikke ender i top seks”, siger Bo Zinck.