Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Vi glæde os vildt over, at vi er i en position, hvor vi spiller topbrag mod et godt Næstved-hold, der i min optik har gjort det over forventning i forhold til, at de startede op med nye spillere, som skulle spilles sammen. Det har været flot trænerarbejde, og de har fået styr på det.
Næstved er godt organiseret, har god fysik og teknik og høj kvalitet. Der er en grund til, at de ligger nummer et. De sætter tingene flot sammen, og kan finde ud af at spille kampe i forskellige gear afhængig af, hvem de møder.
Desuden er Næstved godt afbalanceret i forhold til at spille den plan, der giver vundne kampe, så de gør det godt.
Lørdag er det to fysisk stærke hold der mødes, og det er to hold der står godt til hinanden i forhold til at få en kamp med mange hårde dueller og tage mange andenbolde ud af kampen og vinde det til egen fordel.
Jeg tror, at det er en kamp, der vil bølge frem og tilbage, og så handler det om det, som Næstved har været gode til, altså at være kynisk i modstandernes og eget felt. De har været sindssyge kyniske i deres første kamp, hvor de har vundet sejre med få mål og trukket tre point, hvor de har været bagud, og det viser bl.a. robusthed”, siger Bo Thomsen, der er glad men ikke overrasket over, at Thisted FC nu skal spille topbrag.
“Jeg havde en forventning om, at vi godt kunne være i en god position nu, fordi jeg synes, at vi har et hold, der forstår konceptet. Vi har et hold med dygtige individualister og har holdspillere, der binder tingene sammen. Vi har været i gang nogle år, og har taget gode skridt igennem og har en base der gør, at vi hver evig eneste kamp har chancen for at vinde, og det er en god fornemmelse at have”, siger Bo Thomsen.