Det var en weekend, hvor vi forud for søndagens kamp kunne glæde os over, at målsætningen for denne sæson blev indfriet, hvilket lød på en top-6 placering og dermed kvalifikation til den nye landsdækkende 2. division, der påbegyndes i den kommende sæson.
– Der skal lyde en stor tak til Revision Limfjord – rådgivende revisorer, der gjorde det muligt for os at invitere på gratis fodbold sådan en solbeskinnet søndag. Dette fejrede de blandt andet ved at uddele præmier til to heldige vindere, som blev udtrukket gennem entrébilletten.
– Dertil skal der også lyde en enorm stor tak til vores kontrollører og andre frivillige, der er afgørende for, at det er muligt at afholde 2. divisionskampe på Sparekassen Thy Arena. De frivillige fik tildelt en gaveæske fra Thisted Bryghus, som tak for denne sæson. Og så håber vi at se jer alle i den kommende sæson også.
– Slutteligt skal der også lige lyde en ekstra tak til Gitte, en af vores kontrollører, der havde sørget for, at drengene kunne sætte tænderne i en flot og lækker TFC-kage efter gårsdagens kamp. Vi skulle hilse og sige, at den smagte utrolig godt.