Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
Spillerne var igen tilbage på Lerpytter efter en god juleferie, og nu handler det om at blive klar til forårspremieren d. 11. marts hjemme mod Skive IK.
“Træningen gik rigtig fint. Der var god stemning i truppen og der var knald på i alle spil. Det lover godt for resten af foråret. Det bedste ved at være tilbage er, at kunne begynde at se resten af gutterne på regelmæssig basis”, sagde Laus Nielsen, der specielt ser frem mod en begivenhed i opstarten.
“Klart vores træningslejr til Tyrkiet. Det plejer at være en kongetur, hvor der er plads til meget andet end fodbold”.
Dagens træning blev anført af cheftræner, Bo Thomsen, som også havde masser af ros efter årets første træning.
“Det var helt suverænt. Der var masser af glæde, og folk kom tilbage i god forfatning og en rigtig god første træning med alt der hører sig til af sprudlende energi. Selvom man har haft brug for pause, så har man også brug for at se kammeraterne og komme i gang igen. Det var en træning, hvor der var store spil og en masse løb, og så sluttede vi med 11 mod 11, hvor vi spillede med forskellige regler og rammer, og desuden havde vi også fem gange 300 meters løb”, sagde Bo Thomsen og tilføjede.
“Truppen er desuden tilbage ude en masse skavanker”.