Sæsonen synger efterhånden på sidste vers, for der resterer kun tre runder. 2. Pinsedag venter Holbæk, dernæst en hjemmekamp mod VSK Aarhus og sæsonen sluttes af på Fyn, hvor Næsby er modstanderen.
I forhold til top seks er intet sikret endnu, men Thisted FC kan tage et stort skridt med en sejr på Sjælland.
“Jeg forventer, at vi går ud og tager styringen på kampen og viser hvorfor vi ligger i toppen af rækken og at tager 3 point”, siger Andreas Raahauge, der sammen med holdet rejser øst på med selvtillid efter sidste weekend, hvor helten fra Fjerritslev, Frederik Sloth, sørgede for tre point mod Dalum IF.
På mandag står slaget så mod rækkens nummer 11, der har hentet 24 point, mens Thisted FC kan bryste sig af 41 af slagsen.