Følg os på de sociale medier:
Menu
FC Thy – ThistedQ – AaB: 4-0 (2-0)
Mål:
Startopstilling: Maja Bay, Nadia Søderberg (86: Sidse Nielsen), Line ‘SK’ Kristensen, Olivia Bergmann (71: Janni Nystrup), Signe Damsgaard, Camilla Nielsen (82: Matilde Kjeldgaard), Sarah Dyrehaug, Malene Sørensen (86: Emilie Jepsen), Beate Marcussen, Lotte Bak (82: Malene Yde), Rikke Dybdahl.
Det var en kølig aften fredag på Sparekassen Thy Arena, men heldigvis skulle der ikke gå mange sekunder af kampen før, der kunne udbryde jubel i Thisted lejren. Målet kom i forbindelse med et hjørnespark, hvor AaB får den clearet lige ud i fødderne på Dyrehauge, der får spillet bredt på en fri Dybdahl, der flot på 1. berøringen sender den indover igen. Her kommer Olivia Bergmann højeste og får den dirigeret videre, og her timer B sit løb i ryggen på hendes oppasser perfekt, og med en solid afslutning sætter hun den stensikkert i nettet. Drømmestart.
De efterfølgende minutter svinger kampen frem og tilbage, AaB spiller meget direkte, og vi er ikke helt afstemt i de defensive geledder i starten af kampen, så det giver optræk til nogle muligheder til gæsterne – dog uden det bliver rigtig farligt. Samtidig kæmper vi lidt med at få etableret vores eget spil og få sat tempo i spillet, vi er ganske enkelt ikke gode nok på bolden i forhold til de kvaliteter, vi har der.
Som 1. halvleg skrider frem, bliver vi rent defensivt væsentlig bedre afstemt og holder egentligt generelt AaB på et minimum af chancer igennem hele kampen. Selve spillet med bolden bliver også skarpere som halvlegen skrider frem, dog uden at vi nærmere os det helt høje gear.
Efter 20. minutters spil bryder SK flot et opspil og så sætter vi tempo på. Nadia spiller flot til B, som lige så flot spiller den videre til Dyr på én berøring og efter en omgang 1-2 mellem Dyr og Malle, bliver der sendt et skud afsted, som bliver afrettet. Den afrettede bold kommer Rikke snu først på, og hun sætter hendes direkte modstander med et smart træk ved baglinjen og får den på flottest vis sat ind foran mål. Her er B hurtigst over bolden, som hopper og danser lidt derinde, og så er 2-0 føringen i hus. Mange gode takter fra pigerne i det mål.
Da uret rammer præcis de 45.00 blæser dagens dommer Frida Mia Klarlund i fløjten til pausen, efter et forholdsvis pænt spillet kamp, der dog bød på et enkelt gult kort til AaBs nr. 14 Simone Pedersen.
I pausen går snakken meget på at arbejde med at forbedre vores eget spil på bolden og får rettet en smule til.
AaB ryster posen og laver to udskiftninger til i forbindelse med pausen og ændrer formation. Den ændring fra deres side og de ændringer fra vores side ser ud til at give pote, 2. halvleg bliver i hvert fald spillet med en helt anden ro på bolden og vi får i væsentlig højere grad flyttet spillet op på AaBs halvdel.
Efter pausen står vi generelt bundsolidt defensivt og tillader AaB ingenting, samtidig får vi skabt nogle rigtig fine chancer i modsatte ende, hvor vi dog lige mangler den sidste skarphed.
Vi foretager vores første udskiftning efter 70. minutter, hvor startdebutant Olivia Bergmann erstattes af Janni Nystrup, samtidig rokerer vi lidt rundt i vores bagkæde til de sidste godt 20 minutter.
Den skarphed og effektivitet får vi til gengæld at se efter 72 minutters spil. Malene Sørensen opsnapper et lidt lunkent udspark, og så scanner hun lynhurtigt banen og med en god bold, får hun den spillet op på Dybdahl, der tager den fint med og afslutter med et fint lille tip, der sejler i en perfekt bue over en fremadstormende keeper, og så kom 3-0 målet.
Efterfølgende holder vi et rigtig godt momentum i vores spil og det giver pote, da vi får kørt en perfekt omstilling i forbindelse med et AaB hjørnespark. Bolden lander for fødderne af B udenfor vores felt efter et par clearinger, hun sætter smart 2 AaBer og sender en perfekt bold til Dybdahl, som har holdt en god bredde. Hun forsætter et godt drev og sætter hendes direkte modstander og fortsætter derefter mere direkte mod mål, mens vi får sendt rigtig mange spillere med i denne omstilling med aggresive offensive løb. Dyrehauge tager et godt løb ind i feltet, hvor Dybdahl får spillet en perfekt timet bold op ind i fødderne på hende. Dyrehauge får afsluttet resolut højt i målet uden chance for keeperen. 4-0 efter 77. minutter og sejren var ualmindlig tæt på at være i hus.
Sejren bliver mere eller mindre kørt hjem på cruisecontrol de sidste 15. minutter, hvor vi får foretaget yderligere fire udskiftninger inden slutfløjt. Først sendes Malene Yde på banen for den altid hårdtarbejdende Lotte Bak, og så er der comeback til vores anfører Matilde Kjeldgaard, der kommer på banen i samme ombæring i stedet for vores kontrollerende midtbane Camilla Nielsen.
Efterfølgende foretages endnu en dobbeltudskiftning, hvor det bliver til ligadebut til den unge Emilie Jepsen, som har vist flotte takter til træning og træningskampene i opstarten. Sidse Nielsen sendes sammen med Emilie på banen til de sidste minutter på banen for at slide sejren og nullet i hus.
En kæmpe forløsning for alle på og omkring holdet i FC Thy – Thisted Q nu at kunne være helt sikker på den længeventede top-6 placering – og dermed en plads i det fine selskab.