Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
Få dage efter at Sparekassen Thy Arena var fyldt i pokalkampen mod FC København, stod den på en mere overkommelig modstander i form af traditionsklubben, BK Frem. Og der var mere end vigtige point at jagte for fortsat at beholde en lille håb om top seks.
Derfor var det også med en vis lettelse, at spillerne forlod banen kl. 15.50 med en 3-0 sejr i bagagen, hvor Mikkel Agger blev dobbelt målscorer, mens Antonio Bustamante igen viste målnæse og stod for en enkelt træffer.
Og dermed fik Thisted FC altså en perfekt afslutning på Sparekassen Thy Arena i 2022, for den sidste del af programmet bliver på udebane mod henholdsvis AB på søndag og Esbjerg onsdag d. 23. november. Derefter banker vinterpausen på døren, og turneringen genoptages d. 11. marts, hvor vi skal en tur til København for at møde B.93.