Følg os på de sociale medier:
Menu
Nykredit og Thisted FC har indgået en ny aftale, der løber indtil sommeren 2022.
Vi hos Nykredit føler et lokalt ansvar for vores nærmiljø, hvilket blandt andet ligger til grund for denne forlængelse. Thisted FC har som klub en stor berøringsflade for vores lokalsamfund, både inden for breddeidrætten såvel som eliten i form af 2. divisionsholdet samt FC Thy – Thisted Q, udtaler Solvejg Foged, Centerdirektør for Nykredit Thisted
Solvejg Foged er fornyeligt tiltrådt som ny Centerdirektør for Nykredit Thisted, hvor hun har overtaget posten for Per Hammershøj.
Netop Per Hammershøj har været et stort aktiv for Thisted FC, hvorfor vi, hos Thisted FC, også gerne vil benytte lejligheden til at ønske ham et stort tillykke med en velfortjent pension. Dette blev også symboliseret til hjemmekampen mod HIK, hvor Per fik overrakt sin egen TFC-trøje.
Direktør Peter Friis ser også frem mod det fortsatte samarbejde med Nykredit.
Nykredit har været en loyal og trofast partner gennem mange år, hvorfor denne forlængelse også luner. Nykredit er en virksomhed, der har erklæret, at de ønsker at bidrage til udviklingen i hele Danmark. Og gennem denne samarbejdsaftale så er de i hvert fald medvirkende til at sikre optimerede forhold for fodbolden i Thy. Forhold der fremover også gerne i højere grad skal komme de omkringliggende fodboldklubber i Thy til gode, fortæller Peter Friis.
Thisted FC ser frem til det fortsatte samarbejde med Nykredit.