Følg os på de sociale medier:
Menu
Rikke Boldrup har valgt at skifte til FC Thy – Thisted Q, efter næsten 7 år i Viborg Q
Rikke er med sit fine venstreben en rigtig spændende tilføjelse til truppen og har allerede i forbindelse med opstarten bekræftet sit meget store potentiale. Rikke var en af profilerne på Viborg Q’s U18 DM-hold i seneste sæson og jeg er helt overbevist om, at hun med sin træningsiver samt et fint basisniveau både offensivt og defensivt tilsat en ydmyg og solid indstilling vil kunne udvikle sig til at konkurrere om pladserne i kamp-truppen i forbindelse med ligakampe, siger Cheftræner Allan Drost
Jeg har valgt at skifte til FC Thy – Thisted Q, hvilket jeg er rigtig glad for.
De kan give mig nye udfordringer, og muligheden for at fokuser på min fremadrettet udvikling og mål.
De har et rigtig godt set-up omkring spillertruppen, som jeg allerede nu føler mig godt tilrette i.
Derudover er det en klub, der over de seneste år har vist at de kan spille med i toppen, og det glæder jeg mig til at blive en del af.
Jeg ser frem til at udvikle mig som spiller på banen, men også udenfor banen, hvor jeg allerede nu har fået et indtryk af, et rigtig godt sammenhold, siger Rikke Boldrup