Følg os på de sociale medier:
Menu
Vi må være ærlige og erkende at vi bortset fra enkelte perioder i kampen ikke rammer det topniveau som er en nødvendighed hvis vi skal gøre os forhåbninger om at besejre et Brøndby-hold som -sandt at sige – også præsterer på et andet og bedre niveau end tilfældet var i Thy sidste søndag.
Brøndby IF – FC Thy – Thisted Q: 5-2 (3-1)
Mål:
Startopstilling: Maja Bay Østergaard, Agnete Marcussen (70: Michelle Sandfeld), Olivia Bergmann (85: Sarah Kold), Line Kristensen, Janni Nystrup (59. Signe Rahbæk Damsgaard), Camilla Nielsen, Matilde Kjeldgaard, Malene Sørensen, Beate Marcussen, Vibeke Hedegaard Andersen (59: Malene Yde Hedegaard), Rikke Dybdahl.
Vi kommer rigtig skidt fra land i søndagens udekamp mod Brøndby hvor vi er underlig passive i såvel pres som bevægelser for boldholder i forhold til det niveau vi normalt gerne vil ramme. Det udmønter sig i at vi sætter hinanden unødigt under pres og Brøndby kommer på den baggrund til flere ganske pæne muligheder i kampens indledning. Til alt held nøjes de med at konvertere den ene mulighed som Cecilie Buchbjerg omsætter allerede efter tre minutter, men vi kunne ikke have brokket os såfremt vi havde været yderligere bagud i løbet af særligt kampens første kvarter.
Kampens første halve time forløber stadig med Brøndby i den dominerende rolle, om end vi gradvist, lidt efter lidt bliver bedre til at sætte tingene sammen. Ikke desto mindre, udbygger Malou Rylov føringen efter 28 minutter på en smart indenom aflevering fra Nanna Christiansen der var en af flere Brøndby-spillere som præsterede på et flot niveau i dagens kamp. Få minutter senere, får vi så for første gang i kampen for alvor sat os igennem i en situation hvor Beate holder fart i højresiden og finder Malene Sørensen der første gang med et smart og veltimet lop mod fjerneste hjørne overlister Dilfer i Brøndby-målet – en kandidat til dagens flotteste scoring.
I den følgende periode har vi tydeligvis fået blot på tanden, og først er det Matilde Kjeldgaard som sættes fint op af Agnete Marcussen og får sendt en fin afslutning afsted som akkurat får sneget sig på den forkerte side af målstolpen – her må trænerteamet påtage sig en del af ansvaret da Matilde konsekvent ikke er blevet udpeget til afslutningstræningen i forbindelse med de plads-specifikke øvelser – til trods for klare opfordringer til det modsatte…. 😉
Kort efter får vi for alvor sat Brøndby under pres i vores bedste periode inden pausen, da et Agnete Marcussen indlæg med venstre ben first-times mod kassen af Dybdahl i en situation hvor Dilfer i et par forsøg får kontrol med bolden. Stik mod spil og chancer i denne periode, blievr det dog værterne som udbytter føringen da Frederikke Lindhardt bryder igennem og finder Nanna Christiansen i feltet som scorer sikkert til 3-1 uden chance for Maja Bay Østergaard. Vi var dog ikke færdige med at true Brøndby-målet og Janni Nystrup fuldender et for os fint kvarter, rent offensivt med at finde Beate Marcussen med en fin tværpasning der åbner Brøndby-defensiven op og det efterfølgende flade indlæg leverer en meget stor mulighed til Malene Sørensen der akkurat ikke får sat indersiden på – vi må derfor gå til pause nede med 2 scoringer.
Indledningen på anden halvleg gjorde ikke at tingene blev nemmere for os, til trods for en ellers fin pausesnak hvor vi kom på banen med fornyet tro på tingene. Så meget desto mere også en spand koldt vand i hovedet da Caoline Pleidrup i et par omgange får lagt bolden op i målhjørnet efter et hjørnespark til 4-1. Det var således noget af et bjerg vi skulle bestige efter pausen.
Det tager vi imidlertid fat på med fornyet energi – presset bliver intensiveret og lagt lidt højere op og kvaliteten på bolden er ligeledes stigende, hvilket gør at vi i højere grad kommer på bolden og ligner et hold med stor lyst og energi til at udfordre Brøndby-defensiven. Første mulighed for dette får Beate Marcussen da hun fint sat op af Malene Sørensen får afsluttet lige over mål efter 54 minutter.
Omkring den spillede time sendes ny energi på banen i skikkelse af Signe Damsgaard og Malene Yde som erstatter Janni Nystrup og Vibeke Hedegaard Andersen i håbet om at en kombination af fornyet far, fysik og energi vil kunne bringe os tilbage i kampen. 10 minutter erstatter Michelle Sandfeld Agnete Marcussen i højre siden i en yderligere offensiv satsning. Det er dog fremdeles svært for os at i denne periode at få skabt de helt åbne muligheder – det bliver i stedet lidt uskønt med en del frispark omkring banens midte og et par optimistiske Brøndby-forsøg fra lang afstand fra Frederikke Lindhardt og Rebeka Winther som dog ikke volder May Bay nogen problemer.
Vi skal hen til halvlegens sidste 10 minutter førend vi igen får tilkæmper os et momentum som udmunder i et spilovertag der bliver farligt. Først er det et par veludførte hjørnespark fra Malene Sørensen der giver endnu en stor mulighed til Matilde Kjeldgaard tæt under mål inden Rebeka Winther skærer ind i banens modsatte ende og afslutter snert forbi nærmeste stolpe. Sarah Kold sendes på banen i stedet for Olivia Bergmann i kampens sidste 5 minutter hvor vi for alvor forsøger at jagte et reducerende mål og måske lidt spænding.
Det var faktisk ikke langt væk – først får Yde og Dybdahl i forening presset bolden fra Julie Tavlo og efterfølgende må Dybdahl se afslutningen prelle af mod overliggeren inden Matilde Kjeldgaard i næste moment erobrer bolden på midten, finder Beate i højre siden som med et tidligt cutback sætter Malene Yde op til scoring og reducering til 2-4. Intensiteten stiger i kampens afsluttende minutter og hårdhændet behandling af såvel Line S. Kristensen som Rikke Dybdal kunne og burde vel være blevet irettesat af kampens dommer. I stedet skulle det blive Nanna Christiansen som efter en fejl i overtiden kunne sætte punktum med scoringen til 5-2.
Vi må erkende at vi til trods for pæne periode i kampen ikke præsterede konstant nok til at udfordre Brøndby denne dag, hvorfor vi må rejse retur til Thy uden points efter det første nederlag i de seneste 6 kampe. Der er ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen – det får vi en mulighed for allerede på lørdag den 09./10. hvor HB Køge gæster Sparekassen Thy Arena – vel mødt til kampstart kl. 15:00.