Følg os på de sociale medier:
Menu
Sofie Fly har siden sin ankomst til klubben med stor tydelighed bevist sin store dedikation i forhold til at fortsætte den lovende udvikling hun igennem efterhånden flere år har været inde i. Som følge af en drilsk skade til vort normale førstevalg i målet, Maja Bay Østergaard, fik ’Fly’ chancen på mål i 4 af forårets kampe i slutspillet og viste her takter der lover særdeles godt for hendes videre udvikling.
Jeg er derfor rigtig glad for at Fly, som jeg ser som en af de allermest spændende unge keepere i Danmark, har valgt at sætte sin signatur under en forlængelse af hendes aftale med os så vi i fællesskab kan få forløst det kæmpe potentiale hun så afgjort besidder, siger cheftræner Allan Drost
Jeg ser frem til at fortsætte min udvikling her i Fc Thy Thisted Q. Jeg har store ambitioner og mål, og jeg tror på at Fc Thy Thisted Q kan hjælpe mig tættere på dem.
Jeg er lige startet på uddannelse her i Thisted, og jeg er glad for, at jeg nu endelig har muligheden for at kombinere skolen med fodbolden.
Jeg ser frem til 2 gode år, siger Sofie Fly