Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
Vi skal tilbage til d. 18. april 2018 for at finde det seneste møde med “naboerne” fra Skive IK. Det opgør sluttede 1-1, hvor Sakari Tukiainen og Jesper Henriksen stod for målene. Onsdag aften står de to hold igen overfor hinanden.
“Lokalopgør er altid sjovt, og præcis den her kamp, hvor der er brødrepar på den ene og den anden side, ja det giver krydderi.
Vi skal tilbage til basen, og det skal være hovedoverskriften. Vi har været garant for at være svære at spille mod og fik et hak i stoltheden i weekenden, og det skal vi komme tilbage fra.
Skive IK er såret dyr, nedrykker og har ikke vundet endnu, så de kommer med 120 km/t med mega meget power. De hungrer en efter en sejr, så det bliver en meget svær udebane, som vi skal på.
Jeg glæder mig til lokalopgøret, som ikke har været eksisterende, mens jeg har været træner i Thisted FC. Jeg kender Flindt (Christian, Skive-træner, red), spillerne kender hinanden på kryds og tværs, så den kan noget den kamp. Men fokus er på os selv, og vi skal lavere en helt anden præstation end senest.
Jeg håber på en trodsreaktion og folk skal bevise, hvorfor man har TFC-logoet på brystkassen, og det er jeg sikker på, at spillerne er gearet og indstillet på”, siger cheftræner Bo Thomsen.