Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Parathed og tilstedeværelse var ikke på plads fra start af, for kampen var ret beset lukket efter 20 minutter. Vi har spiller en dårlig fodboldkamp. Vi kommer ikke i sekvenser, hvor man tænker, at målene kommer om lidt, for vi har halvanden chancer, og vi bliver ikke målsøgende nok og truer ikke nok. Kvaliteten manglede offensiv”, sagde cheftræner, Bo Thomsen, efter opgøret. Han måtte i dag i øvrigt se bort fra Thisted FC´s topscorer, som sad ude med karantæne.
“Yao (Dieudonne, red) har en stor betydning i forhold til at være målscorer, og han manglede, men jeg synes heller ikke, at dem man forventede steppede op, steppede op som ønsket.
Det var en dårlig præstation. Efter de første 20 minutter, har vi bolden mest, men Brabrand er gode organisatoriske, og man havde en fornemmelse af, at når de vandt bolden, så kunne de blive farlige. Brabrand spillede en klogere kamp end os, men jeg er også skuffet over vores egen præstation”, lød det fra Thomsen.
Thisted FC har tabt de to seneste kampe, og det spidser til i top seks, hvor mange hold kæmper om at nå det så at sige forjættede land.
“Det er to ærgerlige nederlag, og havde vi gjort vores ting og været 100 % hele vejen rundt i forhold til det, jeg forventer, så mener jeg, at det var kampe, der var point i. Derfor er det skuffende. Jeg skal kigge indad, og det må spillerne også, for det har ikke været okay de to sidste kampe.
Det bliver så hårdt til det sidste at lande i top seks, så vi skal virkelig spændene ballerne og finde vores topniveau for at lykkes. Jeg har naturligvis tiltro til, at vi ender i top seks, men det kræver, at vi ikke har udfald ligesom i de to seneste kampe”, sagde Bo Thomsen.