Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Det var en rigtig god kamp og fed energi. Stærk præstation og vi afgav så lidt, og vores fire stoppere og backs spillede en god kamp mod dygtige individualister. Andreas Raahauge har en enkelt klasseredning til sidst, og det var vigtigt, at han også viste højt niveau. Det var en hårdt spillet kamp, hvor folk skulle være på tæerne, så en god test i forhold til at se, at vi stod i mod det fysiske tryk.
Som hold løste vi det bedre end Jammerbugt FC, men de har individualister, som er dygtige. Vi øvede os en masse på bolden og fik sat hinanden i gode situationer og var afklaret i vores ting på bolden og så var der lige ved og næsten situationer. Der blev ikke sparket mange lange bolde fra vores side, for det har vi arbejdet godt på til træning”. sagde cheftræner, Bo Thomsen og roste specielt to af de unge folk.
“Ebbe Facius og Frederik Sloth var fantastiske. Sloth har måske været lidt svingede, men har spillet tre rigtig gode kampe og kan have blive ved med at have stabilitet, bliver han et monster. Og Ebbe ja det var imponerede at se ham i aktion. Han er først lige blevet indlemmet i truppen og spillede en fantastisk første halvleg mod Hobro og i dag mod Jammerbugt FC. Det er en sand fornøjelse at se de unge knægte der får chancen og tager den”, sagde Bo Thomsen.
Jammerbugt FC – Thisted FC 1-1
0-1 Frederik Sloth