Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Det er jo et hæsblæsende spil omkring de der topplaceringer i forhold til, at der er så mange, der ryger ud af den tredje bedste række i den nye danmarksturnering der kommer. Vi har gode forudsætninger for at nå vores mål, og lige nu ser det godt ud, men skal følges til dørs og gøres færdig.
Vi har været i en god periode, hvor vi har spillet en god gang fodbold og været bedre til at holde på bolden og træffe gode beslutninger. Vi har desuden været mere spildominerende, end vi har været tidligere, og det har været opløftende at se.
2. Pinsedag kommer vi til at møde et hold, der på deres bedste dage har slået nogle af topholdene og omvendt, har de haft problemer med, at bundniveauet har været lavt. Men Holbæk er et hold med stort potentiale og et mandskab, man skal være på stikkerne overfor, da det er gode spillere der render rundt i Holbæk.
Vi er klare favoritter, men krydset kan også bruges til meget i den position, vi er i. Vi tager selvfølgelig afsted for at spille for sejren, men som kampen skrider frem, så må man måske acceptere og nøjes. Er vi der ikke på dagen, så kan vi godt tabe til Holbæk.
Står sol, måne og alting rigtig kan en sejr måske være nok til at sikre top seks, men omvendt er der stadig 9 point at spille om, og holdene rundt omkring os høster også point”, siger Bo Thomsen, der igen råder over Mathias Myrthue og Yao Dieudonne.
“Det er markante profiler vi har haft ude i Myrthue, der har spillet en kanon sæson, og i forhold til vores defensiv er det vigtigt, at have ham med igen. Han har desuden scoret en del mål, og så siger det sig selv, at det også har stor betydning, at Yao er ned igen. Han er dygtig til at holde på bolden, han er hurtig, scorer osv”, siger Bo Thomsen.
Der er kampstart 2. Pinsedag kl,. 13.30 i Holbæk