Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
Thisted FC måtte gå tomhændet fra banen i lørdagens lokalderby mod Jammerbugt FC. Alligevel er cheftræneren meget stolt over præstationen.
“Vi kreerer vanvittig mange chancer, har friløber og rammer indersiden af stolpen. Vi så mange unge mennesker, der bød sig til. Der er virkelig nogle spillere, der er kommet tættere på holdet, og også tættere, end jeg havde regnet med.
Jeg så en god og velspillet fodboldkamp. Jammerbugt FC er et godt hold, og jeg synes, det var en god kamp. Specielt fra vores side.
Vi har arbejdet med den her struktur i holdet og det med at tage ansvar hver især i forhold til sin position. Det lykkedes rigtig godt i dag. Den fornemmelse af at vi har hinandens ryg og er godt positioneret på banen, det giver tryghed, og det gør også, at vi spiller en god kamp fremad banen og kommer i mange gode offensive situationer. Banen var fuld af sne, så de afgørende sekvenser, hvor vi havde friløber, så ramte bolden en knold, og den sidste aflevering blev skør på grund af vejret. Jeg synes dog, der var rigtig god form på tingene.
Jammerbugt FC er et godt hold, som er ubesejret gennem efteråret, så det var en super match for os, og vi fik testet alle vores spillere. Vi havde 22 mand i kamp i dag, og vi matchede Jammerbugt FC godt. Det er jeg stolt af”, sagde cheftræner, Bo Thomsen efter opgøret.
Thisted FC – Jammerbugt FC 0-1
0-1 Bardhec Bytyqi