Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Mit efterår indtil videre synes jeg har været godt. Jeg har spillet stort set fuld tid i alle kampe, og synes jeg har været meget stabil gennem hele efteråret. Jeg synes, at jeg har levet op til mine egne forventninger. Der har været et par kampe, hvor vi som hold, er faldet helt sammen og tabt stort, men helt generelt har jeg været rigtig godt tilfreds og levet op til de forventninger, jeg havde inden sæsonen”, siger Laurits Bust og ridser de kampe op, der står skarpest i hans hukommelse.
“Det er klart den første kamp i Kolding, hvor vi går ind til kampen, som store underdogs, men alligevel spiller en fantastisk kamp, og jeg bliver matchvinder, den står da klart. Derudover husker jeg kampe, som Brabrand på hjemmebane, hvor vi efter 30 min fører 4-1, og bare derfra kontrollerer den hjem, men selvfølgelig også Næstved-kampen vi vinder 2-1, og indtil videre er det eneste hold der har vundet over dem”, fortæller Thisted-spilleren, der dog også mindes mindre gode præstationer, som han gerne havde været foruden.
Helt klart kampene mod AB og Hillerød. Det er to kampe, hvor vi lukker 6 og 5 mål ind, og det er aldrig fedt at være en del af sådan et kollaps, men heldigvis har vi været gode til at rejse os efter de kampe”, siger Laurits Bust.