Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Tankerne er, at det er to hold som ikke kan tåle at tabe. Begge har brug or at vinde, fordi det er så tæt i toppen. Det er 7-8 hold som kan komme i top seks, så det bliver en spændende og afgørende kamp, hvor holdene står godt til hinanden. Det bliver en lige kamp og holdet, der rammer dagen, trækker det længste strå”, siger cheftræner, René Henriksen og fortsætter.
“Thisted FC er meget stabile og har en god defensiv og offensiv, så det er et okay spillende hold, som arbejder stenhårdt, og det er en god enhed, som har ekstra kvaliteter i enkelte spillere, som kan lidt mere. Fx Yao Dieuudonne har kvaliteter på egen hånd og er en dygtig afslutter, så ham skal vi holde øje med. Desuden har Thisted FC et par gode midtbanespillere og et forsvar, der står fint i defensiven, og så vil de til tider gerne spille god fodbold.
Thisted er på hjemmebane og har ture i den, så jeg vil sige, de er favoritter, hvis man siger 60/40 i, at de har hjemmebanefordel, men på dagen vil marginalerne afgøre tingene”, fortæller René Henriksen, der står i spidsen for et hold, der ligesom Thisted FC, gerne vil ende i den øverste halvdel.
“Vores mål er at ende i top seks, for der er stor forskel på at spille i den tredje eller fjerdebedste række i landet. Det er bl.a. noget med TV- og sponsorpenge samt interessen for spillere, så det har stor betydning for, om man kommer med eller ikke”, fastslår René Henriksen og spår en tæt dyst i Thy.
“Det bliver en meget taktisk kamp, hvor det er to hold der gerne vil spille fodbold, men i og med, den er så betydningsfuld, kan det bliver en meget taktisk kamp og kommer et hold foran, så vil kampen åbne sig op, for ingen kan som sådan tåle at tabe”, siger cheftræner René Henriksen.