Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Vores topplacering betyder meget for alle i og omkring klubben. Der er altid noget at spille for, og når der er sådan en mulighed for at komme helt ind i oprykningskampen, så er mega motiverende. Hvis vi ikke havde været i oprykningskampen, havde vi måske arbejdet mere på den lange bane i dagligdagen, og det gør vi også til en vis grad, men vi har stor øje for, at vi har en fin position, hvor vi er lige nu.
På humørsiden er det sjovere at være med, hvor der er meget på spil ligesom der er nu. Det er en “let” opgave i forhold til motivation, for havde vi ligget i bunden af top seks, så havde der været en stor motivationsopgave til alle træninger og kampe. Nu er alle topmotiveret, fordi vi er et mega spændende sted Og det gør også, at det vi arbejder med i videodelen, det kan folk se, at det flytter noget, og det øger motivationen i forhold til at se video og tage ved lære af det”, siger Henning Pedersen.
Thisted FC har inden AB-kampen fire point op til Hillerød på andenpladsen, men assistenttræneren fastslår at man for alt i verden ikke må miste fokus.
“Vi er nødt til kun at tænke på kommende søndag, og hvis søndagen går godt, så er vi inde i varmen. Havde vi ligeså mange point som Næstved, så havde vi været nødt til at tænke i oprykning, men sådan er det ikke for os, for taber vi det mindste fokus bare i en enkelt kamp, kan vi være ude af det”, siger Henning Pedersen og siger om AB-kampen.
“Vi skal igen møde et mega stærkt hold, for det er alle top seks hold. Mod AB skal vi igen levere umanerlig godt forsvarsspil, og vi har fået en god indbyrdes forståelse. Vi kommunikerer meget, og det har været et kæmpe tema at kommunikere mere, og jeg har set masser af fremgang, men det skal italesættes uafbrudt, og kommunikation skal vi selvfølgelig også bruge mod AB”, fortæller assistenttræneren og glæder sig over, at Thisted FC udvikler sig spillemæssigt.
Nogle perioder skal vi stå lavt, og i andre perioder kører vi på, så den vekselvirkning, skal vi fortsat arbejde med. Vi bygger hele tiden på og vil gerne blive endnu bedre til at holde bolden i egne rækker uden at skulle skabe en masse, men få modstanderne ud at løbe. Mod HIK spillede vi fx bolden rundt i perioder uden at skabe en masse, men flyttede rundt på HIK´erne”, siger Henning Pedersen.