KLUBBEN ARBEJDER MED PLAN FOR YDERLIGERE ÅBNING pr. 1/3-2021:
Efter regeringens udmeldinger i går omkring lempelser af forsamlingsloftet for udendørs, organiserede idrætsaktiviteter – så arbejdes der på højtryk i klubben med at få alt på plads.
Der er fortsat ikke kommet nyt fra DBU – så vi må afvente deres holdning, men forsøger at lægge planer imens.
Uanset – så vil vi i de kommende uger kun have adgang til træninger på kunstbane, og det gør at banefordelingen ikke er let.
Den kommende “nye” Corona træning er gældende fra U12 og op efter inkl. sekunda herrer/damer.
Vi forventer at de mindre årgange starter i marts på et tidspunkt når græsbanerne kan åbnes.
Vi beder alle om igen at være tålmodige og samarbejdsvillige iht. at vi kan få udnyttet banerne så godt som muligt og få fordelt tiderne fair.
Dette er det vi pt. ved konkret – opdatering fra DGI / Thisted Kommune:
Mandag den 1. marts 2021 kan vi igen dyrke udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi. Her en kort sammenfatning af retningslinjerne:
- Indendørs idræt er fortsat lukket
- Professionel idræt er fortsat undtaget de særlige restriktioner
- Forsamlingsforbuddet for udendørs idræt hæves til 25 personer inkl. træner og andre tilstedeværende
- Både børn og voksne må gå i gang
- Man må mødes til både træning og kamp
- For at deltage i udendørs idræt er der ikke krav om en Corona test
- Man må gerne rykke indendørs idrætter udendørs
- Man må gerne arrangere træning for flere grupper samtidigt, hvis man sikrer, at der højst er 25 personer i hver gruppe inkl. træner
- Der skal være 2 meter mellem hver gruppe. Træningszonerne skal afgrænses med kegler, snor eller anden tydelig markering.
- Træneren må ikke have ansvaret for træningen af flere grupper på samme tid
- Nød-toiletter må holdes åbne
- Sørg for at vente med at genstarte til I har forberedt jer grundigt!
Vi ser frem til at kunne åbne lidt mere op i den kommende uge.
Indtil planen er offentliggjort af Thisted FC, så kører den nuværende og gældende plan videre.
Pbv. Per Nørgaard og Torben Øvreås Poulsen