Følg os på de sociale medier:
Menu
Signe er fra Østerild og vokset op igennem først IF Nordthy og siden FC Thy Piger´s talentudvikling og efter en lidt svær overgang fra ungdom til senior har Signe flyttet sig helt vanvittigt på kort tid og har med sin gode fysik og hurtighed kombineret med et godt venstreben været et mere og mere sikkert valg i midterforsvaret trods sin unge alder.
Studenterhuen er netop sikret og vi forsøger nu at kigge ind i en periode sammen, som tillader fodbold på eliteniveau og uddannelse hånd i hånd.
Vi glæder os over at Signe er klar på at fortsætte sin udvikling sammen med os og bidrage til at vores fodboldprojekt kan leve videre på øverste hylde i Danmark, siger sportschef Per Nørgaard
Jeg er vildt glad og stolt over at have skrevet en 2-årig kontrakt med FC Thy-Thisted Q. Det har særlig stor betydning, fordi jeg har spillet alle mine ungdomsår i FC Thy piger, og det viser derfor stor tillid fra klubben, at de gerne vil fortsætte med at hjælpe mig med min udvikling.
Samtidig viser det, at det store arbejde, som bliver lavet i ungdomsrækkerne i FC Thy piger virker.
På holdet er der et helt fantastisk sammenhold, som er mega fedt at være en del af.
Det er en vigtig faktor ift. at kunne udvikle sig og blive bedre, udtaler Signe Damsgaard